Gå til hovedindhold

Search

Menu

Viden om Energi(https://greenpowerdenmark.dk/viden-om-energi)

Viden om Energi(https://greenpowerdenmark.dk/viden-om-energi)

Green Power Denmark – en fremsynet arbejdsplads

I Green Power Denmark bliver du en del af en arbejdsplads, hvor engagement, medarbejdertrivsel og faglighed mødes i målet om at elektrificere det danske samfund med grøn strøm. Vi arbejder for den grønne omstilling – og det forpligter.

Vi ønsker at gå forrest ved at vise vejen som en fremsynet arbejdsplads. Derfor prioriterer, tester og udforsker vi moderne arbejdsmetoder og innovation, bl.a. med fordybelsestid, kollega-to-go og effektiv mødeledelse.

Vi tror nemlig på, at det kræver fornyelse og gode relationer at understøtte et langvarigt arbejdsliv. Hos os er høje standarder for bæredygtighed og omstilling ikke blot et mål. Det er allerede en del af vores hverdag og vores fælles identitet.

Ledelse i Green Power Denmark

I Green Power Denmark tror vi på, at en bæredygtig tilgang til ledelse hjælper til at skabe en attraktiv og levedygtig organisation med stærke resultater. Både ledere og ansatte arbejder med bæredygtig ledelse for at fremme trivsel, arbejdsglæde og faglige kompetencer.

Som medarbejder i Green Power Denmark kan du derfor forvente at blive mødt at af en bæredygtig ledelsesstil, der danner rammen for, at vi kan agere og reagere hensigtsmæssigt i en kompleks og travl hverdag. Vores ledelsesgrundlag er med til at sætte tonen og adfærden i vores hverdag.

Læs vores ledelsesgrundlag(https://greenpowerdenmark.dk/files/media/document/Ledelsesgrundlag_GPD_2026.pdf)

Faglig udvikling

Vi er en organisation med mange stærke og forskellige fagligheder og specialiseringer. Muligheden for løbende at udvikle sig fagligt er afgørende for at vores medarbejdere kan trives og udvikle sit potentiale.