Gå til indhold Skat(https://skat.dk/)

Skat(https://skat.dk/)

Menu Søg

Log på

Log på som borger

Log på som borger med MitID(https://vent.skat.dk/?c=skat&e=prod260306login&t=https%3A%2F%2Fwww.tastselv.skat.dk%2Fborger%2Floginsso)

Log på med TastSelv-kode(https://vent.skat.dk/?c=skat&e=prod260306login&t=https%3A%2F%2Fwww.tastselv.skat.dk%2Fborger%2Floginpin)

Log på med autorisation (fx forælder eller rådgiver)(https://vent.skat.dk/?c=skat&e=prod260306aut)

Log på som erhverv

Log på som erhverv med MitID(https://pdcs.skat.dk/portallogin/digitalSignatur?userType=virksomhed&targetUrl=aHR0cHM6Ly9udHNlLnNrYXQuZGsvbnRzZS1mcm9udC9mb3JzaWRl)

Log på med TastSelv-kode(https://pdcs.skat.dk/dcs-atn-gateway/login/tsk)

Bestil kode(https://skat.dk/erhverv/hjaelp-til-tastselv-erhverv/hjaelpetekster-generelt/bestil-kode-til-tastselv-erhverv)

Se aktuel driftsstatus for MitID og MitID Erhverv (digitaliser.dk)(https://www.digitaliser.dk/)

Søg på skat.dk

Hvad søger du? Søg

Skriv ikke personlige oplysninger (fx dit cpr-nr.). Vi gemmer søgninger til statistik, så vi løbende kan forbedre søgefunktionen. Se Privatlivspolitik(https://skat.dk/sikkerhed/privatlivspolitik-og-cookies/privatlivspolitik-skatteforvaltningen)

Kørselsfradraget stiger i 2026

Ret din forskudsopgørelse – og se, hvad du kan få i år

Folketinget har vedtaget at forhøje kørselsfradraget i hele 2026 med tilbagevirkende kraft. Fra den 9. juli kan du opdatere kørselsfradraget i din forskudsopgørelse for at få det forhøjede fradrag med i din skat og løn i år.

Du kan få kørselsfradrag for din transport, hvis du har over 12 km til arbejde (samlet over 24 km til og fra arbejde). Det gælder ved alle typer lønnet arbejde, du betaler am-bidrag af, fx også studiejob, lønnet praktik og løntilskud.

Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde. Du må derfor ikke medregne dage, hvor du fx har arbejdet hjemmefra, været på ferie eller syg. Alle transportmidler giver fradrag.

Sådan opdaterer du dit kørselsfradrag med forhøjede satser for 2026

Få det højere fradrag med på din løn

Ønsker du at få det forhøjede kørselsfradrag med på din løn i 2026, skal du opdatere fradraget på din forskudsopgørelse (felt 417).

Også selvom du måske allerede har skrevet dit kørselsfradrag på forskudsopgørelsen før den 9. juli, skal du opdatere fradraget igen i TastSelv for at få de forhøjede satser med i din løbende skat for 2026.

Når du retter forskudsopgørelsen, bliver dit skattekort automatisk rettet for resten af året. Det betyder, at det forhøjede kørselsfradrag vil blive fordelt på de resterende måneder af året.

Husk også fradraget på årsopgørelsen, som du kan rette fra marts 2027

Dit kørselsfradrag bliver ikke overført automatisk fra din forskudsopgørelse til din årsopgørelse. Derfor skal du også oplyse dit kørselsfradrag på din kommende årsopgørelse.

Følg tringuide til at rette forskudsopgørelsen

Log på TastSelv(https://tastselv.skat.dk/)

Vælg Forskudsopgørelsen

Har du ikke haft kørselsfradrag før, skal du under Oftest tilføjede felter vælge Kørselsfradrag . Tryk på lommeregneren. Gå til trin 3.

Står der allerede et tal i Befordring (felt 417) , skal du klikke på lommeregneren ud for feltet. - Hvis der ikke står et kørselsforhold: Gå til trin 3. - Hvis der allerede står et kørselsforhold: Klik på ikonet med blyanten for at rette kørselsforholdet (du kan have flere).

Tjek oplysningerne - også om antallet af forventede dage er korrekt. Gå til trin 6.

Udfyld perioden for din ansættelse. Du kan trykke på kalenderen for at vælge start- og slutdato. Hvis du har været ansat hele året, skal du vælge 1. januar som startdato og 31. december som slutdato.

Skriv din arbejdsadresse

Vælg Næste

Udfyld nu dage med kørsel - eller tjek, om antallet af dage stemmer. Skriv, hvor mange dage du forventer at have transport til og fra arbejde hver måned.

Vælg Næste

Du kan nu se dit kørselsfradrag. Du kan også se, hvordan vi har beregnet det. De nye satser er med.

Vælg Overfør til forskudsopgørelsen

Vælg Beregn nederst på siden

Vælg Godkend

Video: Sådan oplyser du kørselsfradrag på din forskudsopgørelse

(Videoens varighed: 02:34)

3 gode råd om kørselsfradrag

Brug din kalender

Beregn dit kørselsfradrag(https://skat.dk/borger/fradrag/koerselsfradrag/beregn-dit-koerselsfradrag)

Oplys både på din forskudsopgørelse og årsopgørelse

Video: Sådan oplyser du kørselsfradrag på din forskudsopgørelse(https://skat.dk/borger/fradrag/koerselsfradrag/videoer-koerselsfradrag/video-saadan-oplyser-du-koerselsfradrag-paa-din-forskudsopgoerelse) Video: Sådan oplyser du kørselsfradrag på din årsopgørelse(https://skat.dk/borger/fradrag/koerselsfradrag/videoer-koerselsfradrag/video-saadan-oplyser-du-koerselsfradrag-paa-din-aarsopgoerelse)

Oplys kørselsfradrag både på din forskudsopgørelse og årsopgørelse

Ret din forskudsopgørelse (felt 417)(https://www.tastselv.skat.dk/borger/link?appl=retforskudsopgoerelsen)

Ret din årsopgørelse (rubrik 51)(https://www.tastselv.skat.dk/borger/link?appl=seaarsopgoerelsen)

Du kan ikke få kørselsfradrag, hvis:

din arbejdsgiver betaler transporten

du har fri bil til rådighed (firmabil)

du kører til og fra ulønnet praktik

du kører til og fra dit studie, da SU ikke tæller som løn. Der gælder dog særlige regler fra 2026, hvis du bor i en yderkommune eller på en lille ø.

Bliver kørselsfradraget udbetalt?

Nej. Hvis du kan få fradrag og oplyser det på din forskudsopgørelse, bliver det medregnet i din skat i løbet af året. Du skal også huske at oplyse dit kørselsfradrag på din årsopgørelse.

Fradragets værdi er ca. 26 %.

Eksempel: Hvis dit kørselsfradrag er 5.000 kr., så sparer du ca. 1.300 kr. i skat.

Godt at vide om kørselsfradrag

Satser for kørselsfradrag 2026 og 2025

Satser for kørselsfradrag i 2026 og 2025

Transport pr. dag Fradrag pr. km pr. dag 2026 Fradrag pr. km pr. dag 2025

0-24 km 0 kr. (intet fradrag)

25-120 km 3,17 kr. 2,23 kr.

25-120 km 3,51 kr. (yderkommuner og visse småøer) 2,47 kr. (yderkommuner og visse småøer)

Over 120 km 1,59 kr. 1,12 kr.

Over 120 km 3,51 kr. (yderkommuner og visse småøer) 2,47 kr. (yderkommuner og visse småøer)

Satser over bro i 2026 og 2025

Bro Fradrag pr. tur i 2026 og 2025

Storebæltsbroen (Bil/motorcykel) 110 kr.

Storebæltsbroen (Tog/offentlig transport) 15 kr.

Øresundsbroen (Bil/motorcykel) 50 kr.

Øresundsbroen (Tog/offentlig transport) 8 kr.

Se regneeksempel: Kørsel i tog

Pia bor i Vejle og arbejder i hele 2025 i Horsens. Hendes daglige transport er i alt 60 km.

Pia tager toget på arbejde og har månedskort.

Pias fradrag pr. dag er:

60 km - 24 km = 36 km x 2,23 kr. pr. km: = 80,28 kr.

Pias kørselsfradrag i 2025 er:

Arbejdsdage (uden helligdage og fridage): 248 dage

Ferie og fridage: - 30 dage

Hjemmearbejdsdage, kursus mv.: - 10 dage

Sygedage: - 5 dage

Pias fradrag i alt: (203 dage) x 80,28 kr. = 16.297 kr.

Se regneeksempel: Kørsel i bil eller tog over bro

Jens bor i Roskilde og arbejder i hele 2025 i Odense. Hans daglige kørsel er i alt 258 km.

Brofradraget på Storebæltsbroen er 110 kr. pr. tur i bil og 15 kr. pr. tur i tog i 2025.

Jens' fradrag pr. dag, hvis han kører i bil:

120 km - 24 km = 96 km x 2,23 kr. pr. km. 214,08 kr.

Over 120 km: 258 km - 120 km = 138 x 1,12 kr. pr. km. 154,56 kr.

Brofradrag: 2 x 110 kr. pr. tur 220,00 kr.

Jens' fradrag pr. dag: = 588,64 kr.

(Husk at gemme dokumentation for betaling af broudgiften.)

Jens' fradrag pr. dag, hvis han tager toget:

120 km - 24 km = 96 km x 2,23 kr. pr. km. 214,08 kr.

Over 120 km: 258 km - 120 km = 138 x 1,12 kr. pr. km. 154,56 kr.

Brofradrag: 2 x 15 kr. pr. tur. 30,00 kr.

Jens' fradrag pr. dag = 398,64 kr.

Brug din officielle adresse og reelle kørselsafstand

Brug din officielle adresse

Det er din officielle adresse (folkeregister-adresse), der gælder som bopæl. Hvis du opholder dig et andet sted end din sædvanlige bopæl (fx sommerhus, hotel, familie eller venner), skal du beregne fradraget mellem dit opholdssted og arbejdsplads. Fradraget kan dog ikke være højere end fradraget mellem din sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

Brug den reelle kørselsafstand

Du skal bruge din reelle kørselsafstand mellem din officielle adresse (folkeregister-adresse) og din arbejdsplads. Det behøver ikke være den korteste rute.

Hvis du kører i tog eller bus, er det stadig normalafstanden i bil, der gælder. Hvis du har afstikkere på din rute (henter kollegaer eller henter/bringer børn), skal du ikke regne de ekstra kilometer med.