Spring til indhold

Folkehjælpen i verden(https://www.folkehjaelp.dk/folkehjaelpen-i-verden/)

Førstehjælp & Samaritter(https://www.folkehjaelp.dk/forstehjaelp-samaritter/)

Genbrug(https://www.folkehjaelp.dk/genbrug/)

Om os

Luk Om os

Åben Om os

Om Dansk Folkehjælp(https://www.folkehjaelp.dk/organisation/)

bliv medlem(https://www.folkehjaelp.dk/bliv_medlem/)

Bliv frivillig(https://www.folkehjaelp.dk/bliv-frivillig/)

søg støtte(https://ansogning.folkehjaelp.dk/)

Støt os(https://www.folkehjaelp.dk/stot_generel/)

ØKONOMI- & GÆLDSRÅDGIVNING

Har du mistet overblikket over din økonomi?

Se rådgivningssteder

økonomi- & gældsrådgivning

Har du mistet overblikket over din økonomi?

GRATIS & FORTROLIG RÅDGIVNING

Har du svært ved at få overblik over din økonomi eller din gæld? Så kan du få gratis, uvildig og fortrolig hjælp hos Dansk Folkehjælps Økonomi- og Gældsrådgivning.

Økonomiske problemer kan opstå, når livet ændrer sig – f.eks. ved sygdom, ledighed, arbejdsløshed, skilsmisse eller andre svære situationer. Gæld og manglende overblik kan skabe stress og bekymringer, som kan være svære at stå alene med. Hos os bliver du mødt med respekt, forståelse og faglig støtte. Rådgivningsforløbet aftales individuelt med en fast rådgiver

Kontakt os på 70 220 230 eller på raadgivning@folkehjaelp.dk

Hvem kan få rådgivning?

Rådgivningen er for dig, der står i en udsat økonomisk situation, og som har brug for en håndsrækning til at få skabt overblik og sat privatøkonomien i system og handlet på de økonomiske udfordringer, uanset årsag.

Efter kontakt til Dansk Folkehjælp, ringer en Frivillig Økonomisk Førstehjælper for en uddybende samtale, hvor du både kan få vejledning og sendt videre til et rådgivningsforløb.

Hos os er der ingen løftede pegefingre. Vi ser dig som et menneske med ressourcer – også selvom det kan være svært at få øje på dem lige nu.

hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi hjælper dig med at skabe overblik og finde veje videre – blandt andet:

Til budget og rådighedsbeløb

Til håndtering af gæld og kreditorer

Til breve og henvendelser vedr. økonomi

Til skattemappen og kontakt til det offentlige

Til ansøgning om gældssanering og eftergivelse af offentlig gæld

Vejledning om boligstøtte, enkeltydelser og andre støtteordninger

Spareråd og hjælp til at få mest muligt ud af din økonomi og meget mere…

spørgsmål & svar

Hvem rådgiver dig?

Du bliver rådgivet af fagligt kvalificerede frivillige rådgivere, som har relevant erfaring – ofte fra den finansielle sektor. Rådgiverne er en del af Dansk Folkehjælp og arbejder inden for faste rammer, der sikrer fortrolighed, kvalitet og uvildighed.