Gå til primært indhold (tryk enter).
Udforsk
DEL På
Diplomingeniør eller civilingeniør - hvad er forskellen?
I tvivl om, hvad forskellen er på uddannelsen som diplomingeniør og civilingeniør? Så læs med her.
Diplomingeniør
Hvor lang tid tager det at blive diplomingeniør?
Diplomingeniøruddannelsen tager tre et halvt år – for enkelte uddannelsesretninger fire år eller fire et halvt år (Arktisk Byggeri og Infrastruktur, Fiskeriteknologi og Eksport og Teknologi)
Civilingeniør
Hvor lang tid tager det at blive civilingeniør?
Civilingeniøruddannelsen tager fem år. Den består af en treårig bacheloruddannelse + en toårig kandidatuddannelse.
Diplomingeniør
Hvad lærer jeg på uddannelsen?
Når du læser til diplomingeniør, er al din undervisning opbygget efter CDIO-konceptet(https://www.dtu.dk/uddannelse/diplomingenioer/undervisning). Det betyder, at din undervisning afspejler virkelighedens verden og erhvervslivets behov.
Derfor arbejder du praksisorienteret og hands-on i din tilgang til ingeniørfaget.
Du afslutter din uddannelse med en ingeniørpraktik og et diplomingeniørprojekt i samarbejde med en virksomhed.
Civilingeniør
Hvad lærer jeg på uddannelsen?
Når du læser til civilingeniør, er din undervisning forskningsbaseret, og derfor opbygger du et stærkt teknisk og naturvidenskabeligt fundament i løbet af din uddannelse.
Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt og din kandidatuddannelse med et kandidatspeciale. Du har mulighed for at udarbejde begge projekter i samarbejde med en virksomhed.
Diplomingeniør
Hvordan er studiet bygget op?
På DTU’s diplomingeniørretninger er de fleste kurser fastlagt fra første til og med fjerde semester.
Inden du afslutter din uddannelse, skal du et semester i praktik.
Efter tre et halvt år er du færdiguddannet og klar til at starte dit arbejdsliv.
Nogle vælger at læse videre på en kandidatuddannelse, og det kræver, at de tilrettelægger deres studie nøje efter det eller supplerer efter endt uddannelse.
Civilingeniør
Hvordan er studiet bygget op?
På DTU’s bachelorretninger har du grundlæggende kurser, der giver dig et bredt naturvidenskabeligt udgangspunkt i starten af din uddannelse.
Derudover har du forskellige kurser, der er specifikt rettet mod netop din uddannelsesretning, og så har du valgfriheden til selv at vælge flere af dine kurser.