Skip to main content

Foretag en ny søgning

Shortcuts:

Kurser(https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse) Journalistuddannelsen(http://www.dmjx.dk)

Tv- og Medietilrettelæggelse

Skab indhold som engagerer - på tværs af medieplatforme

Introduktion(https://www.dmjx.dk/uddannelser/tv-og-medietilrettelaeggelse/introduktion-0)Optagelse(https://www.dmjx.dk/uddannelser/tv-og-medietilrettelaeggelse/optagelse-0)Uddannelsens opbygning(https://www.dmjx.dk/uddannelser/tv-og-medietilrettelaeggelse/uddannelsens-opbygning-0)Praktik(https://www.dmjx.dk/uddannelser/tv-og-medietilrettelaeggelse/praktik-0)Internationale muligheder(https://www.dmjx.dk/uddannelser/tv-og-medietilrettelaeggelse/internationale-muligheder-0)

Introduktion

Tv- og Medietilrettelæggelse (TVM) er uddannelsen for dig, der vil bruge lyd og levende billeder til at fortælle historier, der gør en forskel.

På TVM lærer du at tilrettelægge og producere audiovisuelle fortællinger med kant, kvalitet og relevans – til tv, digitale platforme, kampagner, kommunikation eller andre professionelle sammenhænge.

Vi arbejder med autentiske fortællinger og virkelige mennesker. Alt, hvad der skabes, bygger på fakta og et solidt akademisk grundlag. Som studerende lærer du at researche, vinkle og formidle med blik for målgruppe, kontekst og etik, og samtidig styrker du evnen til kritisk tænkning og refleksion. Uddannelsen giver også indsigt i, hvordan indhold formes til forskellige platforme og formater – og hvordan det får liv og skaber indtryk.

Video: Antonia Steiner

TVM forener kreativitet og konceptudvikling med praktisk produktion og teknisk kunnen. De studerende arbejder med kamera, lyd, lys og redigering – og får erfaring med dramaturgi, journalistiske metoder, projektledelse og samarbejde. De opnår forståelse for, hvordan medier kan engagere, oplyse og påvirke – og hvordan man som tilrettelægger tager ansvar for både processen og det aftryk, indholdet efterlader.

Medieinnovation er en naturlig del af uddannelsen – vi arbejder med nye værktøjer som AI og digitale platforme som sociale medier til at udvikle og distribuere indhold, der engagerer og skaber værdi.

Som færdiguddannet TVM’er kan du arbejde med tilrettelæggelse, udvikling og produktion af audiovisuelt indhold hos f.eks. mediehuse, broadcastere og streamingtjenester, produktionsselskaber, reklamebureauer, som selvstændig eller i kommunikationsafdelinger i kommercielle virksomheder og i organisationer og NGO’er.

Gældende studieordninger TV- og medietilrettelæggelse:

Studieordning gældende for TVM-studerende med studiestart 2023 eller senere (pdf)(https://dmjx.nu/public/D2024-0021359.pdf)

Information

Varighed: 4 år

Studiested: København

Praktik: 18 måneder

Adgangskrav: Adgangskrav: Gymnasial uddannelse eller en af disse relevante erhvervsuddannelser: Film- og tv-produktionsuddannelsen (trin 2) eller Fotograf, samt Engelsk B.

Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00 via optagelse.dk

Optagelsesprøve: Ja

Studiestart: 27. august 2026

Antal optagne pr. år: 30

Spørgsmål?

Henriette

Linneberg

26 80 40 10 / hel@dmjx.dk

Skriv til os(https://www.dmjx.dk/ask-question/1056/735)

I en tid præget af desinformation og hurtige, algoritmestyrede medier har vi brug for fortællere, der kan researche, tænke kritisk og formidle med præcision.